FM-Ventilation ApS arbejder med montage, opstart og indregulering af ventilationssystemer (HVAC) til lands og til vands i både Danmark og udlandet. Mit speciale er især indregulering af ventilationssystemer for industri, krydstogtskibe og hangarskibe. Men jeg udfører også service, eftersyn og vedligeholdelse af ventilationsanlæg i alle størrelser.
Opgaver løses efter gældende krav, standarder og normer
Min erfaring fra mere end 20 års arbejde med ventilation gør, at du altid kan være sikker på, at alle opgaver bliver udført efter de krav, standarder og normer, der gælder for den aktuelle skibstype, industri eller specialområde.
Alle målinger sker med godkendt udstyr, og jeg kan levere dokumentation for opgaven, hvis det er påkrævet eller ønsket. Dokumentationen kan udarbejdes efter VENT-ordningens forskrifter.