FM-Ventilation ApS har specialiseret sig i indregulering og opstart af ventilationsanlæg for store virksomheder, krydstogtskibe og hangarskibe. Jeg har over 20 års erfaring og har derved stor ekspertise med indregulering af ventilationsanlæg. Alle mine medarbejdere har også stor erfaring, ligesom de er faglærte inden for faget.
Ventilationsanlæg indreguleres på land og til vands
Jeg tilbyder indregulering af ventilationsanlæg i alle størrelser og alle steder i verden. Det kan også være til vands. Der er typisk tale om indreguleringen af det nymonterede ventilationsanlæg, men jeg udfører også service, eftersyn og vedligeholdelse af ventilationsanlæg.
Når et stort og omfattende ventilationsanlæg skal sættes i drift for første gang, er det vigtigt, at det indreguleres korrekt, så der kommer korrekte luftmængder frem til alle rum på skibet, i virksomheden eller i ejendommen. Det kaldes for HVAC på engelsk.